Velkommen til Ulbjerg

Ulbjerg ligger tæt på fjorden (Lovns Bredning) og områdets historie kan føres 3500 år tilbage i tiden. Nyere arkæologiske fund har afsløret en stor gravplads fra Vikingetiden i området. Fjorden, naturstierne langs denne og en rig fauna med bl.a. kobjælder er nogle af områdets særlige kvaliteter. I området er også udflugtsmålene Ulbjerg Klint, der bl.a. benyttes af paraglidere, og Sundstrup Høje også kendt som ”Marens patter”. Der er desuden inden for kort afstand en golfbane ved Lynderup samt campingplads og lystbådehavn ved Virksund. Tæt på Ulbjerg ligger desuden et Traktormuseum.

Der er ca. 500 indbyggere i Ulbjerg og befolkningstallet har i de senere år ligget nogenlunde stabilt. Der er en folkeskole (0.-6.kl.), børnehave, fritidsordning og dagplejere i byen. I Ulbjerg findes et varieret boligudbud med både enfamilieshuse, ældreboliger og en række udlejningsboliger. 

Ulbjerg har et rigt foreningsliv med mange forskellige foreninger.
 
Senest har man på frivilligt initiativ etableret et Kultur- og fritidscenter ved skolen.
Ulbjerg byen har der ud over et forsamlingshus, Grøndalscentret med ældrecenter og lokalhistorisk arkiv, en kirke, et spejderhus og et klubhus/stadion. Der afholdes mange forskellige arrangementer, og der er god opbakning til dem.

Set & Sket

  • 03 sep 2016

    Åbning af projekt madhjælp/Stop madspild

  • 03 sep 2016

    Indkaldelse til Kringlemøde

    Onsdag den 7. september 2016 kl. 19.30 på Grøndalscentret. Dagsorden: Regnskabsmøde 2016 (I henhold...
  • 14 maj 2016

    Muslingefestival 2016 - Køreplan for bus

    1. tur: Skals v/ kroen 13.15Skringstrup v/ busstop 13.25Låstrup v/forsamlingshus 13.35Nørre Rind v/...
  • 06 maj 2016

    Muslingefestival genopstår i Sundstrup

    I både 2013 og 2014 stod Musikforeningen Klinten for en god omgang jazz og muslinger på havnen i Sun...
  • 11 apr 2016

    Affaldsindsamling 2016

    Søndag d. 17. april 2016 kl. 9.30

Bliv medlem af Ulbjerg-egnens Lokalråd, og støt dit lokalområde

Som du sikkert ved er det lige nu mere vigtigt end nogensinde, at vi hjælpes ad med at fastholde og styrke vores lokalområde.

Derfor har vi stiftet foreningen Ulbjerg-egnens Lokalråd med det formål er at fremme udviklingen og sammenholdet på Ulbjerg-egnen for alle beboere, virksomheder og institutioner.

Vi har behov for DIG som medlem - og det koster 100 kr. pr. år.

Af hensyn til vores gennemslagskraft overfor tilskudsgivende myndigheder m.fl. haster det med din indbetaling, så det er bare med at komme derudaf.......

Du skal blodt indbetale de 100 kr. på reg. nr. 9261, konto nr. 3050511382 i Den Jyske Sparekasse. Husk at anføre navn på overførslen.

På forhånd tak for opbakningen.

 

Gå til toppen